Kontakt os på:
Telefon: 72170079
Mobil: 50892802
Email: info@4hoje.dk

 

Terrasse med bed
Ny belægning af terrasse og stier
Plantning og anlæg af bede
Det rigtige grej og maskiner
Indkørsel og stier
Nyanlæg af have
Havearbejde
Højbede i cortenstål

Nu blomstrer Vårkærminde, Kæmpestenbræk, Primula. 4Høje-forår---inspiration-til-foråret-af-4Høje-anlægsserviceGrene af f.eks. Forsythia kan tages ind til drivning.

Hvis ellers vejret viser sig fra den pæne side, er der nok at gå igang med.

Stauder.  Nogle stauder får med tiden døde områder i midten. De bør opgraves, så man kan fjerne det døde og genplante det friske. Har stauderne bredt sig for meget, kan de graves op og deles. Lavendler klippes hvert år, når frosten er ovre. Klip 10-15 cm over jorden, dog aldrig længere ned end, der er frisk grønt på planten. Ønsker man at lave nye planter, kan man lave stiklinger af afklippet. Toppen skal klippes af,  stikkes i en god porøs jord; køb evt en plantesæk, skær hele toppen af og stik i den; holdes let fugtig.

Roser beskæres samme tid som lavendel. Fjern døde grene og klip derefter til ønsket højde. Rosen er ikke så speciel at beskære, som den nogen gange bliver gjort til.  Er der langt mellem knopperne, bør man klippe lidt højt. Andre roser med tætte knopper kan klippes helt ned til 15-20 cm over jorden. Ældre klatreroser kan blive bare i bunden. Her kan det hjælpe at klippe 1-2 gamle grene af 20-30 cm over jorden, så de kan bryde fra bunden igen.

Hortensia er en meget smuk plante, men alligevel til stor frustration for mange. Hortensia foretrækker en let sur jord. Klip kun i foråret, når planten er begyndt at skyde. Klip visne blomsterhoveder af ned til øverste nye knop. Fjern døde grene, der ikke begynder at bryde. Fjern evt et par gamle grene inde i planten ved basis for at give lys og luft til nye skud.

Bekæmpelse af snegle. Det er med at komme igang, jo før jo bedre. Der er flere måder at gribe det an på.   Hug dem over med spaden, drys evt lidt sneglegift ved den døde snegl. De er kannibaler, og andre vil komme og æde den, og dermed komme i kontakt med giften. Man kan også samle dem i en spand med lidt saltvand; de dør hurtigt. Man kan købe en tang til at samle dem op med; så slipper man også for at bukke sig.

Kontroller opbinding på de træer, der blev plantet sidste år. Det er vigtigt, at træet kan bevæge sig i vinden uden, at det begynder at stå skævt. Det er også vigtigt, at opbindingen  ikke strammer om træet, så der kommer barkskader.

Græsplænen trænger måske til en kærlig hånd efter vinteren. Riv den godt igennem, fjern gammelt græs, afklip og blade. Gød første gang i april, dog skal der være vækst i græsset, så lader foråret vente på sig, må gødningen også vente.

Ukrudt i plænen kan sprøjtes i hele vækst sæsonen.

Vær opmærksom på gåsebiller, de sværmer omk. maj/juni; ønsker man at bekæmpe dem ,skal det foregå inden 7 uger efter ,de har sværmet. Dog er det mest optimalt at bekæmpe efter 10-17 dage